Varmtvandsbeholder

Varmtvandsbeholder
Andreas Thomsen

Skrevet d. 24. august 2021 af Andreas Thomsen

Varmt vand er en stor og vigtig del af langt de fleste menneskers liv. Der skal vaskes op, tages lange brusebade og så videre, og det er alt sammen noget, som kræver en lind strøm af varmt vand døgnet rundt året rundt. Men hvordan sørger du egentlig for at få denne vigtige forsyning af varmt vand i din bolig? Du køber selvfølgelig en varmvandsbeholder, som giver dig alle ovenstående muligheder, så snart den er installeret. Hvis du netop har købt en ny varmtvandsbeholder og gerne vil have den installeret af professionelle, skal du selvfølgelig have fat i en dygtig VVS’er, som kan klare arbejdet for dig. Dygtige VVS’ere finder du masser af lige her hos haandvaerkeroversigt.dk, hvos du kan se et samlet overblik over alle VVS’ere i Danmark.

Hvor stor skal din varmtvandsbeholder være?

Når du går på udkig efter en varmtvandsbeholder, er det vigtigt, at du køber en beholder i den rette størrelse, som passer til lige netop dit og din families vandforbrug. Det er vigtigt at have en varmtvandsbeholder, som er stor nok, for der er naturligvis ingen i familien, som ønsker at ende i et koldt brusebad, fordi far, lillesøster eller storebror har brugt alt det varme vand. Der skal med andre ord være plads nok i din varmtvandsbeholder, så alle i familien kan komme i bad lige efter hinanden – uden at den sidste må hoppe og danse under iskolde dråber. Har du en stor familie, kan det således betale sig at investere i en varmtvandsbeholder, der er så stor som muligt. Her kan du med fordel gå efter en kapacitet på 110 liter, og hvis I har spa eller karbad i boligen, kan en helt stor model med plads til 160 liter varmt vand være en rigtig god løsning. Er I til gengæld kun to mennesker i hustanden, er en varmtvandsbeholder på 60 liter typisk nok til at tilfredsstille jeres behov for varme brusebade og så videre. Skal du have en varmtvandsbeholder til sommerhuset eller til kolonihavehuset, kan du nøjes med endnu mindre, og du kan her vælge en varmtvandsbeholder på eksempelvis 30 liter, da dette ofte vil være nok til at tilfredsstille det begrænsede forbrug af varmt vand i en fritidsbolig.

Varmtvandsbeholder til solopvarmet vand og andre opvarmningsformer

Hvis du udnytter solens varme til at opvarme vandet i din bolig, har du også brug for en varmtvandsbeholder, som kan opbevare det opvarmede vand. En sådan varmtvandsbeholder adskiller sig fra almindelige varmtvandsbeholder, da den kommer med to forskellige opvarmningsenheder. Du får en opvarmningsenhed via solvarmen, og så får du en elpatron, som sørger for, at du også har varmt vand til lange brusebade, når det er overskyet og regnfuldt udenfor. Et lignende system kan du få til andre former for opvarmning, så du altid vil have varmt vand, selvom dit varmesystem ikke er i brug om eksempelvis sommeren. Det kan eksempelvis være, hvis du har et oliefyr, som varmer både bolig og vand op om vinteren, men som står stille om sommeren, fordi vejret er varmt. Ved at købe en varmtvandsbeholder kan du således undgå at have hele oliefyret tændt om sommeren, når du bare gerne vil have lidt varmt vand til et brusebad.

Vedligeholdelse af din varmtvandsbeholder

Hvis du vælger at investere i en varmtvandsbeholder, skal du være opmærksom på, at der er en smule vedligeholde forbundet med at eje en varmtvandsbeholder. Det er dog ikke noget, som kræver det store arbejde, for du skal bare tjekke beholderens anode en gang om året. Anoden er en lille del i din varmtvandsbeholder, der sørger for at beskytte din varmtvandsbeholder den korrosion, som ellers helt naturligt ville ske som konsekvens af, at beholderen hele tiden er fyldt med vand. Derfor skal du tjekke anoden jævnligt og skifte den ud, hvis den er slidt.

Ulemper ved at eje en varmtvandsbeholder

En ulempe ved altid at have varmt vand stående i en beholder er bl.a., at der kan opstå bakterievækst i vandet. Dette sker, når temperaturen i din varmtvandsbeholder er på 55 grader eller under i længere perioder, og det er noget, du skal være opmærksom på. Du kan dog dræbe bakterievækst i din varmtvandsbeholder ved at skrue op for temperaturen engang imellem. Ved at skrue kortvarigt op for temperatuen slår du bakterier ihjel, og så kan du skrue ned på den normale temperatur igen bagefter. Du skal skrue godt op for varmen en gang om måneden, og du skal holde den varme temperatur i cirka en halv dag.

Varmtvandsbeholder pris – hvad kan du forvente?

Ny varmtvandsbeholder pris afhænger selvfølgelig af, hvor stor en varmtvandsbeholder, du vil købe. Dertil har forskellige producenter også forskellige priser, hvorfor den endelig pris for en ny varmtvandsbeholder kan svinge meget. For de helt små og billig modeller starter priserne på cirka 1500 kr., men hvis du vil have en stor model med plads til 160 liter varmt vand ad gangen, kan du forvente at komme til at betale op imod 10.000 kr. for en ny varmtvandsbeholder. Du finder naturligvis også mange priser indimellem disse to yderpunkter, og du kan eksempelvis godt finde en varmtvandsbeholder med plads til 110 liter til et sted mellem 5000 kr. og 7000 kr.

Montering af varmtvandsbeholder

Når du har købt en ny varmtvandsbeholder, som passer lige netop til dig og din familie, er næste skridt naturligvis at få den installeret. I den forbindelse er du måske fristet til at klare opgaven selv, men installation af varmtvandsbeholder er faktisk et stykke arbejde, som kræver en autoriseret VVS’er. Det er med andre ord ikke lovligt at installere din nye varmtvandsbeholder på egen hånd, og du skal således have fat i en dygtig VVS’er for at komme videre. En dygtig og autoriseret VVS’er kan du heldigvis finde lige her hos haandvaerkeroversigt.dk, hvor vi har samlet et overblik over det danske VVS-marked. Det giver dig først og fremmest mulighed for hurtigt og nemt at finde en autoriseret VVS’er nær dig, men det giver dig også mulighed for at indhente tilbud og sammenligne priser, så du altid kan finde den bedste pris på installation af din nye varmtvandsbeholder.