Byggetilladelse

Står du overfor et større eller mindre projekt på matriklen, og er lidt i tvivl om, hvorvidt det er noget, du skal søge byggetilladelse til? Så kan vi godt forstå dig, for hvordan er det nu lige med de byggetilladelser? Skal man eksempelvis have lov til at bygge et skur, og hvad med et drivhus eller en carport?

Det forsøger vi at svare på her i artiklen, hvor vi gør dig klogere på meget af det, som du behøver at vide, når du står overfor at skulle bygge nyt. Her får du råd til, hvor du skal kigge, for at få mere at vide om byggeregler og lokalplaner i din kommune, ligesom vi også vejleder dig til hvor du skal ansøge om byggetilladelse, og hvornår du skal søge om byggetilladelse.

Forhåbentligt går du herfra klogere på, hvad du må – og hvad du ikke må, uden først at have fået lov fra kommunen.

Hvornår skal man søge byggetilladelse?

Der gælder en lang række regler for, hvornår man skal søge byggetilladelse, og hvornår man ikke skal. Disse kan variere fra kommune til kommune, og du bør altid undersøge, hvilke regler der er i din kommune, inden byggeprocessen går i gang.

Det vil altså sige, at ligegyldig om du bor i Århus, Aalborg, Vejle eller København, så bør du altid kontakte kommunens afdeling for Teknisk Forvaltning, for at lade dem vurdere, hvorvidt den pågældende byggesag kræver en byggetilladelse eller ej. De vil være bedre kvalificeret til at svare på dit spørgsmål, end nogen anden, da de til daglig sidder med lokalplaner, servitutter og meget mere.

Som udgangspunkt skal du dog søge kommunen om byggetilladelse ved følgende projekter:

  • Ved nybyg af hus (både sommer- og helårshus)
  • Ved nybyg af udhus, carport, garage eller lignende
  • Ved nybyg, der som udgangspunkt ikke ville overholde lokalplanen eller bebyggelsesprocenten
  • Ved udvidelse af boligareal (kvist, ny etage, tilbygning eller lignende)
  • Ved større ombygninger
  • Ved etablering af badeværelse eller toilet i kælderen
  • Ved nedrivning af hus, samt ved nedrivning af carport, garage og udhus, hvis det samlede areal af disse overskrider 50 kvadratmeter.

Og bor du i lejlighed, skal du dertil også søge tilladelse om at ændre lejlighedens konstruktion, hvilket eksempelvis kunne være i forbindelse med, at en bærende væg skal fjernes eller lignende.

Hvornår skal man ikke søge byggetilladelse?

Nu ved du, hvornår du som udgangspunkt skal søge byggetilladelse. Men hvornår kan du så undlade at sende en ansøgning om byggetilladelse? Det kan du eksempelvis:

  • Ved ombygning af et fritliggende hus, hvor kun din familie har adresse, og hvor boligarealet ikke ændres
  • Ved bygning af skur, carport eller lignende (hvis det samlede areal af bygninger, der ikke er hovedhuset, overstiger 50 kvadratmeter)
  • Ved nedrivning af carporte, garager og udhuse i enfamiliehus, hvis det samlede areal er under 50 kvadratmeter, og ved nedrivning af skure, hvis det samlede areal er under 10 kvadratmeter
    • Du skal dog altid give BBR besked om, at nedrivningen foretages.

Du skal naturligvis være opmærksom på at alle disse tilfælde udelukkende er vejledende, og det altid er den enkelte kommune, der bestemmer, hvorvidt der kræves byggetilladelse.

Som regel gælder det, at så længe byggeriet overholder generelle regler som ovenstående, og ikke overskrider reglerne for byggeprocent, lokalplaner og lignende, så kræver det ikke byggetilladelse.

Er det ikke tilfældet, skal du ansøge om byggetilladelse via Byg & Miljø.

Hvad koster en byggetilladelse?

Når du indsender en ansøgning om byggetilladelse, har kommunen lov til at tage et gebyr for behandlingen af sagen. Hvis de vælger at gøre dette, skal dette gebyr udregnes efter hvor meget tid, der bliver brugt på at behandle sagen. Denne timepris er dog op til kommunen selv at fastsætte.

Derfor kan du være heldig at bo i en kommune, hvor det ikke nødvendigvis koster penge (fra kommunens side) at søge om en byggetilladelse. Du kan dog også risikere at det gør, men eftersom prisen varerier fra kommune til kommune, kan vi ikke give dig et eksakt tal.

I Odense Kommune er gebyret for en byggetilladelse i skrivende stund 574 kroner i timen.

Dertil skal man også tage højde for omkostninger til diverse fagfolk, der skal være involveret i byggeansøgningen. Det kunne eksempelvis være arkitekter, ingeniører og landmålere. Disse skal naturligvis også betales, og det derfor vigtigt, at du også indregner omkostninger til disse i dit budget.

Og bygger du nyt i stedet for at renovere, skal du også være opmærksom på, at du skal have en byggeskadeforsikring – hvilket naturligvis også bør medregnes i dit budget.

Må man opsætte et drivhus i haven?

Praktisk talt ethvert byggemarked sælger et drivhus, som man bare kan læsse på traileren og sætte op i haven. Men – sandsynligvis overraskende for mange – det er ikke nødvendigvis så lige til. For det er nemlig sådan, at du muligvis skal søge om byggetilladelse til drivhus.

Som vi nævnte tidligere, er det altid en god idé at tage kontakt til Tekniks Forvaltning i den kommune, som du bor i. De vil som regel kunne give et svar på spørgsmålet, da det trods alt er deres fagområde.

For selvom dit indkøbte drivhus overholder de generelle regler om, at det samlede areal for fritstående små bygninger (carporte, skure, udhuse, drivhuse, og lignende) ikke må overskride et areal på højst 50 kvadratmeter, og at grundens bebyggelsesprocent ikke overstiges, så er det stadig ikke sikkert, at du må opsætte et drivhus.

Det kan eksempelvis være, at der gælder specielle regler i dit område, som eksempelvis lyder, at alle bygninger på grunden skal være bygget sammen med eksisterende bygninger eller lignende. Disse ting, vil kommunen sandsynligvis kunne give et svar på.

Husk altid at oplyse byggeprojekter til BBR

Ligegyldigt om dit byggeprojekt kræver byggetilladelse eller ej, bør du altid oplyse de udført ændringer til BBR (Bygnings- og boligregistret). Dette skal du gøre for, at ændringerne kan indføres i oplysninger om din ejendom – det er nemlig ejendommens ejers ansvar at sørge for, at disse oplysninger er korrekte.

Oplysninger fra BBR benyttes blandt andet, når der skal foretages vurderinger af en ejendom – og vurderingen ikke foretaget på det rette grundlag, kan det i værste fald give alvorlige økonomiske problemer i form af krav om erstatning for ukorrekte oplysninger.

Leave a Reply