Min radiator virker ikke

radiator der ikke virker
Andreas Thomsen

Skrevet d. 24. august 2021 af Andreas Thomsen

Der findes næstene ikke et hjem her i landet uden en radiator. Det skyldes, at en radiator er helt afgørende for at holde dit hus varmt om vinteren, og du skal således gerne have velfungerende radiatorer i alle hjemmets rum, hvis du gerne vil sikre en varm og behagelig temperatur fra efterår, gennem vinteren og ind i foråret.

En radiator har til opgave at fordele varmen fra dit centrale varmeanlæg som eksempelvis et fyr i hele hjemmet, hvilket sker gennem opvarmet vand, som sendes rundt via rør og ud i dine radiatorer.

Det er et forholdsvist simpelt system, men det sker alligevel, at noget går galt, hvilket kan efterlade dig med en kold radiator, som ikke virker. Faktisk er det helt normalt, hvis du en dag vågner op og må konstatere, at din radiator ikke virker, for der er flere ting, som kan gå galt og flere dele, som bliver slidt over tid.

Det kan imidlertid skabe store udfordringer og frustrationer, hvis en radiator i dit hjem ikke virker, for det kan efterlade eksempelvis dit soveværelse iskoldt en vinternat, hvis der ikke kommer varme ud gennem radiatoren.

Hvis din radiator ikke vil varme eller ikke vil virke, er der dog ingen grund til at fortvivle, for der er nemlig gode chancer for, at du kan fixe det selv ved hjælp af ganske simpelt værktøj og kun en smule findersnilde.

Du kan selvfølgelig også vælge at kontakte en professionel VVS’er, hvis du ikke har mod på at gå i gang med opgaven på egen hånd. Hvis du lader os hjælpe dig med at finde en VVS’er, kan du helt sikker få løst dine problemer på ganske kort tid, så du atter kan få varme i hele din bolig.

Hos Haandvaerkeroversigt.dk kan vi også hjælpe dig med gode råd, mens vores side giver dig gode muligheder for at finde en dygtig VVS’er nær dig.

Men hvis du har mod på at prøve at fixe din radiator på egen hånd, før du kontakter en professionel VVS’er, kan du læse med herunder og få gode råd til, hvordan du slipper af med problemet, når du har en kold radiator i dit hjem.

Min radiator virker ikke – hvad er problemet?

Du skruer og skruer på termostaten, men din radiator bliver ikke varm. Det er noget, som mange husejere kommer til at opleve, og når det sker, skal der ikke bruges mange hjerneceller til at forstå, at der er noget helt galt med den pågældende radiator.

Men selvom det kan komme som lidt af et chok, hvis pludselig din radiator ikke virker, så er der ingen grund til at fortvivle, for ofte skyldes problemet én af tre ting, som alle er ting, du med sandsynlighed selv kan ordne.

Hvis din radiator forbliver kold, selvom du drejer på termostaten, skyldes det med al sandsynlighed enten:

  • At ventilnålen i radiatoren har sat sig fast
  • At pakdåsen i radiatoren er slidt og trænger til en udskiftning
  • At din radiator er fuld af luft og må udluftes

Din radiator virker ikke – tjek ventilnålen

Din radiator virker ikke, hvis ventilnålen har sat sig fast inde bag termostaten. Der er et af de mest normale problemer at opleve i både nye og ældre radiatorer, og det vil simpelthen betyde, at din radiator ikke vil varme, når du tænder for den.

Problemer med ventilnålen vil typisk opstå efter en sommer, hvor du ikke har brugt dine radiatorer, hvilket kan give ventilnålen en anledning til at sætte sig godt og grundigt fast, så den ikke vil bevæge sig, når du tænder for dine radiatorer igen, når efterårskulden begynder at melde sin ankomst.

Heldigvis er problemer med ventilnålen noget, du i de fleste tilfælde selv kan fixe. Sådan gør du:

  1. Start med at tage termostaten af på din radiator. På ældre modeller skal termostaten skrues af med en unbrakonøgle, mens du på nye radiatorer bare kan skrue den mod uret med hånden og på den måde løsne termostaten
  2. Når du har fået termostaten af, vil du se en lille nål stikke ud lige under termostaten. Dette er ventilnålen. Prøv at skubbe den ind mod radiatoren med din finger. Hvis du ikke kan skubbe den ind med din finger, er der gode chancer for, at det er ventilnålen, som er årsag til dine problemer
  3. Tag et stykke værktøj eller et stykke træ og brug nu dine kræfter til at trykke nålen ind
  4. Gentag et par gange indtil du kan skubbe ventilen ind uden problemer. Efter et par tryk skulle ventilnålen gerne løsne sig, så radiatoren igen er klar til at blive varm

Men hvis du ikke kan få ventilnålen til at glide nemt ing og ud, eller hvis du slet ikke kan trykke den ind, må du kontakte en VVS’er, der kan hjælpe dig med at løse problemet. Her hos Haandvaerkeroversigt.dk kan vi hjælpe dig med at finde en VVS’er nær dig, som kan hjælpe dig med en stædig ventilnål i din radiator.

Det kan også ske, at din radiator stadig ikke virker, selvom du har lykkedes med at fixe ventilnålen. I så fald er der noget andet galt med din radiator, og du kan således prøve de andre løsningsforslag, som du finder herunder.

Din radiator virker ikke – prøv at skifte pakdåsen

Hvis du har fixet ventilnålen, skruet termostaten på igen og tændt for radiatoren uden at få varme, er der gode chancer for, at det er pakdåsen, som er slidt og trænger til en udskiftning.

Problemer med pakdåsen er også helt normale at opleve, og det er noget, som sker i de fleste radiatorer, efterhånden, som de bliver gamle. Når du tænder og slukker for din radiator, slider det nemlig på pakdåsen inde bag termostaten, hvorfor en udskiftning kan blive nødvendig for at få din radiator til at virke igen.

Det er heldigvis også nemt og ligetil at skifte en pakdåse. Når du vil skifte en pakdåse, skal du:

  1. Skrue termostaten af som beskrevet tidligere
  2. Lokalisere pakdåsen, som sidder lige bag ved termostaten. Den ligner en spinkel møtrik
  3. Skru nu pakdåsen af med en svensknøgle eller en tang
  4. Når du har skruet den gamle pakdåse af, kan du nemt skru en ny på. Husk at stramme den godt
  5. Skru termostaten på igen og tænd for radiatoren
  6. Hvis der kommer varme ud i radiatoren, når du drejer på termostaten, har du fixet problemet

Du kan købe en ny pakdåse billigt i dit lokale byggecenter, hvis du ikke har en ekstra på lager.

Din radiator varmer ikke – luk luften ud

Din radiator virker ikke, selvom du har prøvet at fixe både ventilnål og skifte pakdåsen. Hvad gør du? Hvis ingen af ovenstående løsningsforslag har virket, skyldes det med al sandsynlighed, at du har luft i din radiator.

Dette er også et helt normalt problem, men som med forrige problemer er det noget, som du selv kan fixe med lidt fingersnilde.

Hvis du mistænker dine radiatorer for at være fyldt med luft, skal du:

  1. Slukke for dit fyr og de pumper, der sender det varme vand ud i huset
  2. Finde frem til udluftningsventilen på den radiator, der ikke varmer. Den sidder uden på radiatoren og skulle ikke være så svær at finde
  3. Drej ventilen løs. Den skal drejes mod uret, og du kan med fordel bruge en tang, hvis du ikke kan løsne den med dine fingre
  4. Lad al luften sive ud af radiatoren
  5. Når der begynder at komme vand ud, ved du, at al luften er ude, og du kan nu lukke for ventilen igen
  6. Tænd for dit fyr og pumperne igen
  7. Tænd for din radiator for at se, om du har løst problemet

Hvis der slet ikke kommer vand ud af din radiator, når du åbner for ventilen, betyder det, at der ikke er vand på systemet. Derfor skal du fylde vand på dit hovedanlæg, og så kan du prøve igen.

Kontakt en professionel VVS’er, hvis du ikke selv kan løse problemet

Ved at følge ovenstående løsningsforslag, kan du med stor sandsynlighed selv fixe dine radiatorproblemer. Men nogle gange sker det alligevel, at du ikke kan fixe problemerne selv, hvis eksempelvis ventilnålen har sat sig for godt fast, eller hvis der er et andet og mere seriøst problem med dit varmesystem.

I så fald er det bedste valg at kontakte en professionel VVS’er, som kan løse dine problemer for dig. Det er ikke sjovt at bo med en radiator, der ikke varmer i de kolde vintermåneder, men ved at kigge med her på Haandvaerkeroversigt.dk, kan du lynhurtigt finde en god VVS’er, som kan hjælpe dig med dine problemer.

Vi har nemlig samlet en oversigt over det danske VVS-marked, hvilket som nævnt giver dig mulighed for at finde en god VVS’er nær dig, mens du også har mulighed for at sammenligne priser, finde et godt tilbud og få gode råd fra professionelle.