Nedrivning af væg - hvad koster det at rive en væg ned?
Står du overfor at skal have revet en væg ned i dit hjem? Det kan være en kompliceret opgave, men vi har forsøgt nedenfor at samle den nødvendige information for dig.
Skrevet d. 4. juli 2020 af Andreas Thomsen
Indholdsfortegnelse [vis]
- Få 3 uforpligtende håndværkertilbud
- Hvad koster det at rive en væg ned?
- Kan man selv rive en væg ned?
- Er man nødt til at have byggetilladelse for nedrivning af væg?
- Få hjælp fra en professionel til nedrivning af væg
- Andre vigtige overvejelser ved nedrivning af væg
- Hvad er en bærende væg?
- Hvad er en stabiliserende væg?
- Indhent gratis og uforpligtende tilbud på nedrivning af væg
- Få 3 uforpligtende håndværkertilbud
Nedrivning af en eller flere vægge kan give dig en helt ny bolig. Ældre boliger består ofte af flere små rum, hvor det kan give en bedre udnyttelse af kvadratmeterne at rive en væg ned. Du får derved større rum og et bedre lysindfald, som kan øge din ejendoms værdi samt skabe værdi i din dagligdag.
Det er dog ikke sådan, at du bare lige kan rive en specifik væg ned, hvis du mener, at den er i vejen. Der er behov for professionel hjælp fra et nedrivningsfirma til at vurdere, om det kan lade sig gøre eller ej.
Få 3 uforpligtende håndværkertilbud
Hos 3byggetilbud kan du få 3 uforpligtende tilbud fra håndværkere. Derfor er du ikke tvunget til at vælge ét af de tre tilbud, du modtager.
Hvad koster det at rive en væg ned?
Pris på nedrivning af væg ligger typisk i omegnen af 4.000 – 6.000 kroner. Men prisen for nedrivning af væg er dog kun en rettesnor, da nedrivningspriser afhænger af flere faktorer såsom:
- Væggens størrelse
- Materialet, som væggen er lavet af
- Hvor den er placeret?
- Er det i et hus eller i en lejlighed, at væggen skal fjernes?
- Er det en bærende væg eller ej?
- Sørger du eller firmaet for oprydning og bortskaffelse af materialerne?
Beregn prisen på nedrivning af væg:
Start her →Kan man selv rive en væg ned?
Hvis du eksempelvis har en skillevæg lavet af gipsplader, kan du sagtens selv gå i gang med nedrivning af væggen som et gør det selv-projekt. Er det en væg i andet materiale, bør du søge råd og vejledning hos en håndværker.
Det kan eksempelvis være en murer, der står for nedrivning af væggen. En murer kan blandt andet hjælpe dig med at finde ud af, om væggen er bærende eller stabiliserende. Skal du have revet en bærende eller stabiliserende væg ned, er der store risici forbundet med det. I dette tilfælde er det bedste råd, at du hyrer et nedrivningsfirma til opgaven.
At fjerne en bærende væg selv er nemlig risikabelt medmindre, du virkelig har styr på processen. Hvis du ikke har det, kan det medføre, at dit hus slår revner, sætter sig og derved får fugtskader samt, at vægge, lofter eller hele huset styrter sammen.
Få 3 uforpligtende tilbud på nedrivning af væg
Er man nødt til at have byggetilladelse for nedrivning af væg?
Om det kræver en byggetilladelse ved nedrivning af en væg er meget individuelt. Derfor er det altid en god idé, at du kontakter din kommune for at høre, om du skal indhente en byggetilladelse for at kunne gå i gang med nedrivningen.
Der er nemlig forskel på, om du bor i hus eller lejlighed, om du skal have fjernet en bærende væg, om det er en yder- eller indervæg m.m. Du kan også kontakte et professionelt nedrivningsfirma, da de har helt styr på, hvornår det er påkrævet med en byggetilladelse.
Få hjælp fra en professionel til nedrivning af væg
Som før nævnt kan det kun anbefales, at du får hjælp fra professionelle fagfolk, når du skal have fjernet en væg. Der er naturligvis penge at spare ved at gøre det selv, men har du tiden og ekspertisen til at gøre det korrekt?
Hvis du er usikker på, hvordan du skal rive en væg ned, kan en håndværker hjælpe dig med, at det bliver gjort ud fra de danske standarder for den slags arbejde. Med en professionel håndværker får du ydermere et stykke arbejde, der er lavet korrekt samt ser pænt ud.
Med et nedrivningsfirma er du garanteret, at de har styr på, hvordan arbejdet skal udføres, da de har erfaringen og det helt rigtige værktøj. Sker det uheldige, at håndværkerne laver en fejl, så der senere opstår skader på dit hus, skal håndværkerens forsikring dække omkostningerne.
Har du selv stået for nedrivningen, er det dig selv, der står med alle udgifterne til at reparere skaderne – og det kan i sidste ende blive meget dyrt.
Andre vigtige overvejelser ved nedrivning af væg
En af de allerførste overvejelser, du skal gøre dig, er hvilken form for væg, du vil have fjernet. En væg er nemlig ikke bare en væg. Der findes forskellige slags vægge, som hver især har deres egne funktioner og derved indflydelse på din bolig. De fire typer vægge er:
- De bærende vægge
- De stabiliserende vægge
- Bindingsværksvægge
- Skillevægge
Disse fire typer af vægge skal alle behandles forskelligt i forbindelse med en nedrivning, hvorfor det kan være en fordel at få hjælp af en håndværker, der har den nødvendige erfaring og viden.
Hvis du eksempelvis ønsker nedrivning af en bærende væg eller en stabiliserende væg, skal der foretages statiske beregninger. De viser nemlig, hvilken styrke en konstruktion skal have, når den bærende væg fjernes.
Hvad er en bærende væg?
En bærende væg er de vægge, der simpelthen holder huset sammen. De bærer vægten fra en eventuel overetage, sin egen vægt og taget. Kort sagt er det de vægge, der danner hele bygningskonstruktionen, så du ikke risikerer, at dit hus styrter sammen.
Ydervægge er typisk bærende vægge, men der er også bærende indervægge i din bolig. Der kan være en eller flere bærende indvendige vægge, og bor du i en bolig med flere etager, er disse vægge som regel placeret ovenpå hinanden på de forskellige etager.
De bærende vægge er oftest lavet af:
· Mursten
· Beton
· Gasbeton eller porebeton
· Lecabeton eller letklinkerbeton
Hvad er en stabiliserende væg?
Bærende vægge stabiliserer også bygningskonstruktionen, men en stabiliserende væg er som regel ikke bærende. De stabiliserende vægges formål er at afstive bygningen, så den kan holde til tryk på gavlene og facaderne, som eksempelvis kan være:
· De kraftige vindstød, der er i forbindelse med stormvejr.
· Tung sne, der lægger sig på taget om vinteren.
En stabiliserende væg er lige så betydningsfuld for bygningskonstruktionen som en bærende væg. Derfor er det ligeledes en fordel at få en håndværker til at vurdere omfanget ved en nedrivning af en stabiliserende væg.
Indhent gratis og uforpligtende tilbud på nedrivning af væg
Hvis du vil have en optimal nedrivning af en eller flere vægge til den billigste pris på markedet, kan du med stor fordel benytte en online tilbudstjeneste. Her kan du nemlig indhente gratis og uforpligtende tilbud på din opgave fra professionelle fagfolk.
Du finder blandt andet 3byggetilbud.dk, hvor du kan få tre tilbud fra nedrivningsfirmaer eller andre håndværkere, der har erfaring med nedrivning af vægge. Eftersom håndværkerne ved, at der er rift om opgaverne, kommer de med de bedste priser på dit projekt. Husk at du altid er i din gode ret til at takke nej til alle tilbuddene.
Få 3 uforpligtende håndværkertilbud
Hos 3byggetilbud kan du få 3 uforpligtende tilbud fra håndværkere. Derfor er du ikke tvunget til at vælge ét af de tre tilbud, du modtager.