Tilstandsrapport pris

Det er ikke lovpligtigt at få udarbejdet en tilstandsrapport ved en bolighandel. På trods af dette, er det dog mere reglen end undtagelse, at det gøres. Det er en rapport, der giver et godt overblik over boligens nuværende stand – dog kun for de synlige dele af boligens konstruktion. En tilstandsrapport udarbejdes for at styrke tilliden mellem køber og sælger.

At sælger vælger at fremlægge en tilstandsrapport er et tegn på, at sælger spiller med åbne kort. Hvis der derimod ikke udarbejdes en tilstandsrapport af en fagkyndig person, så vokser mistilliden. Det kan nemlig tyde på at sælge forsøger at gemme noget. Er der fejl eller mangler, som sælger ikke ønsker at fortælle om? Det kommer hurtigt til at virke sådan.

Hvad er en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport skal udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig. Rapporten er en skriftlig vurdering af boligens nuværende stand. Der bliver blandt andet undersøge og vurderet tilstanden af hver enkelt bygningsdel. Det inkluderer både skader og potentielle skader, der er på de enkelte dele af boligen. Det er kun synlige bygningsdele, der vurderes.

Er der mistanke om skader på de skjulte dele af bygningsværket, så vil det dog oftest også blive angivet i rapporten med en opfordring til, at det er noget, der kigges nærmere på. Når en tilstandsrapport udarbejdes, så bliver der brugt en helt særlig karakterskala, der er standardiseret og bruges i alle sammenhænge. Denne skala er bestående af følgende trin:

• IB – Ingen bemærkninger: Hvis alt er i skønneste orden, så tildeles den respektive bygningsdel karakteren IB, der er en forkortelse for ingen bemærkninger. Hvis du som sælger får udarbejdet en tilstandsrapport, så skal du naturligvis håbe på, at der er IB’ere over hele linjen – det er dog typisk kun aktuelt ved næsten nye boliger.
• K0 – Kosmetisk skade: Denne karakter gives, hvis der blot er tale om kosmetiske skader. Det betyder, at det ikke er en skade af betydning. Det kan være en dørkarm, der har fået lidt ridser, et loft der mangler en klat maling eller en køkkenbordplade med en minimal fejl. Noget der ikke vil komme til at forstyrre dig i hverdagen.
• K1 – Mindre alvorlig skade: K1 tildeles, hvis der er tale om en mindre alvorlig skade. Det er skader, der ikke direkte vil påvirke funktionen af bygningen, men som dog alligevel bør rettes på sigt. Her kan der blandt andet være tale om revner i loftet, løstsiddende tapet eller lignende skader. Typisk kan disse relativt nemt udbedres.
• K2 – Alvorlig skade: Den bygningssagkyndige tildeler en K2, hvis der er tale om en alvorlig skade. Her begynder det at være noget, der skal udbedres inden for kort tid. Det kan nemlig være en skade, der har indflydelse på bygningens samlede funktion. Det inkluderer gulv med revner, revnede ruder, revner i mure og revner i soklen.
• K3 – Meget alvorlig skade: Hvis en bygningsdel er ramt af meget alvorlige skader, så gives der en K3’er. Det kan være alt lige fra et utæt tag til fugtskader eller manglende værn på trapper. Med andre ord, så er der tale om en skade eller mangel, der skal rettes op på med det samme, da det ellers kan vise sig at have fatale følger.
• UN – Undersøges nærmere: Hvis en bygningssagkyndig ikke kan få adgang til en eller flere dele af en ejendom eller bygning, så noteres det som UN. Det kan dog også være en karakter, der bruges i tilfælde af, at det er en del af det skjulte bygningsværk som den bygningssagkyndige mener, der er behov for at undersøge nærmere.

Der ses nærmere på flere typer skader. Det kan blandt andet være revner i murværket, fugtskader, råd i synligt træværk, beskadiget skorsten, skader på fundamentet samt revnede eller løse tegl. Der gives en karakter i forhold til alvorligheden af skaden. Derfor har du nemt mulighed for at vurdere, om det er en skade, du kan leve med, eller der skal rettes op.

De mest alvorlige skader placeres i gruppe K3, der i værste fald kan forkorte boligens levetid, hvis ikke de bliver udbedret hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt, du ikke tøver med at rette sådanne skader, såfremt det er dit ansvar. Selvom det er en kritisk skade, der skal rettes hurtigt, så er det ikke ensbetydende med, at det er dyrere end en K1- eller K2-skade.

Hvad indeholder rapporten ellers?

Udover den førnævnte karakterskala til de forskellige bygningsdele, så indeholder rapporten også sælgerens egne bemærkninger om boligens eventuelle skader. Dertil er der også en sektion, der indeholder relevant information om bygningskonstruktioner samt oplysninger til ejerskifteforsikringen – disse sektioner er at finde i alle tilstandsrapporter.

Endvidere, så indeholder rapporten også information om den gennemsnitlige restlevetid for de bygningsdele, der vurderes at have den korteste restlevetid. Der bliver igen taget udgangspunkt i en standardiseret skala, når forventningerne til den gennemsnitlige restlevetid bliver noteret. Her tages der udgangspunkt i den følgende skala:

• Op til 5 år
• Mellem 5 år og 10 år
• Længere end 10 år

Som afrunding på rapporten finder du en såkaldt hustypebeskrivelse. Det er en beskrivelse, der har til formål at beskrive en række særlige forhold, der udelukkende gør sig gældende for den pågældende boligtype, der gennemgås i rapporten. Der kan eksempelvis vedlægges forskellige hustypebeskrivelser til henholdsvis bindingsværkshuse og patriciervillaer.

Hvad undersøger den bygningssagkyndige?

Den byggesagkyndige går hele boligen igennem. Der bliver bl.a. kigget på vådrum, vinduer, tagkonstruktion og murværk. Dertil bliver sokkel, fundament, kældre og krybekældre undersøgt. Alle boligens rum som stuer, værelser, badeværelser, bryggers, køkkener samt døre, ydervægge, indervægge, lofter, gulve samt tagkonstruktionen bliver også undersøgt.

Du kan derfor være sikker på, at der ikke er noget, der springes over. Når først en beskikket byggesagkyndige går i gang, så er der ikke noget, der bliver efterladt eller overladt til tilfældighederne. Det er derfor, der ved en tilstandsrapport kan skabes så stor en tillid mellem køber og sælger, da den er udarbejdet af en professionel fagmand med ekspertise.

Pris på tilstandsrapport – hvad koster det?

Der kan ikke gives et specifikt svar på, hvad det koster at få udarbejdet en tilstandsrapport. Der er flere forskellige variabler, der skal inddrages og tages højde for. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad prise på en tilstandsrapport er, så kan du herunder finde en oversigt. Vær dog opmærksom på, at de er vejledende og kan være både højere og lavere.

Tilstandsrapport for hus under 5 år:

• 0 – 100 m² = 3.499 DKK
• 101 – 250 m² = 3.999 DKK
• 251 – 350 m² = 4.599 DKK
• Over 350 m² = Fra 4.599 DKK

Tilstandsrapport for hus over 5 år:

• 0 – 100 m² = 3.900 DKK
• 101 – 250 m² = 4.500 DKK
• 251 – 350 m² = 5.100 DKK
• Over 350 m² = Fra 5.100 DKK

Tilstandsrapport for ejerlejlighed:

• Cirka 3.900 DKK

Tilstandsrapport for sommerhus:

• 0 – 130 m² = 3.500 DKK
• Over 130 m² = Fra 3.500 DKK

Det skal desuden også nævnes, at prisen på en tilstandsrapport ikke blot afhænger af boligens størrelse, men også hvorvidt den er opført ført eller efter 1940. Hvert år bliver der pr. 1. januar fastsat en maksimumpris for udarbejdelse af tilstandsrapport for de forskellige boligtyper. Satsen bliver altid fastsat af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan være udsving i prisen på udarbejdelse af en tilstandsrapport, da det også afhænger af konkurrencesituation i det område, hvor du er bosiddende. Derfor er det en god idé, at du altid får flere tilbud på en tilstandsrapport , så du kan sikre, at du ikke ender med at betale for meget for udarbejdelse af tilstandsrapporten.

Få 3 tilbud hos 3byggetilbud.dk

Sådan får du den bedste tilstandsrapport pris

Det er faktisk slet ikke så svært at få en god tilstandsrapport pris. Der er blot mange, der tror, at det er svært. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, så kan du heldigvis findes et par gode tips herunder. Følger du disse tips, så kan du være sikker på, at du ender med at få en god pris på din tilstandsrapport – uanset omfanget af rapporten.

Brug ikke forsikringsselskaber og ejendomsmæglere

De fleste er klar over, at det er muligt at få hjælp til at finde en bygningssagkyndig via enten dit forsikringsselskab eller din ejendomsmægler. Faktum er dog, at det ikke just er den mest optimale løsning, hvis du gerne vil sikre, at du får opgaven løst til en god pris. Jovist, det er en nem løsning, men det er langt fra den billigste løsning, du vil støde på

Hvis du finder en beskikket bygningssagkyndig via dit forsikringsselskab eller din ejendomsmægler, så slipper du nemlig ikke for at betale en findeløn til enten forsikringsselskabet eller ejendomsmæglerfirmaet for at have hjulpet dig. Det er dog ikke noget krav, at du skal bruge denne løsning, hvorfor du sagtens selv kan gøre det – og dermed spare penge.

Få flere tilbud

Som der tidligere er givet udtryk for, så er det faktisk nemt at få en god tilstandsrapport pris. Det kræver blot, at du indhenter flere tilbud. Den bedste måde at gøre dette på er, at bruge 3byggetilbud.dk, der er Danmarks største formidler af byggeopgaver og herunder også tilstandsrapporter. Det er ikke blot hurtigere, men giver dig også en bedre pris.

Tilbudstjenesten er 100% gratis og uforpligtende at bruge. Du får altid tre gratis og uforpligtende tilbud fra beskikkede bygningssagkyndige. En af de helt store fordele ved at bruge denne tjeneste er, at de sagkyndige, der byder ind på din opgave ved, at de er i direkte budkrig med to andre aktører, hvorfor de naturligvis byder ind med deres skarpeste pris.

Få 3 tilbud hos 3byggetilbud.dk

Du slipper ikke for en beskikket bygningssagkyndig

Hvis en tilstandsrapport skal være lovlig (og det vil du selvfølgelig gerne have at den er), så er det et krav, at den er blevet udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig (kaldes i daglig tale blot for en byggesagkyndige). Derfor er det et vitalt aspekt, at være klar over, inden du beslutter dig for at igangsætte jagten på den bedste tilstandsrapport pris.

Er en tilstandsrapport frivillig?

Der er mange, der tror, at det lovpligtigt at få udarbejdet en tilstandsrapport. Det er faktisk ikke tilfældet. Men på trods af dette, så anbefales det, at du altid får den lavet, da andet ganske enkelt ikke kan betale sig. Det er nemlig næsten umuligt at sælge en bolig, hvis ikke der foreligger en tilstandsrapport, og dertil er den et krav for en ejerskifteforsikring.

Ikke nok med, at det er en rapport, der er med til at gøre det nemmere for dig at sælge din bolig, så vil den også kunne give dig indsigt i en række mulige forbedringer i din bolig, der kan forøge værdien. Derfor kan det være en god idé, at du får lavet din rapport, inden boligen sættes til salg, da sådanne forbedringer kan udføres, inden den sættes til salg.

Hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring (og det vil de fleste, når de skal overdrage en bolig), så er du nødt til at have en tilstandsrapport. Der stilles nemlig krav til, at denne er udarbejdet. Skal du sælge din bolig, så bør du altid sørge for at tegne en ejerskifteforsikring, da du dermed kan fraskrive dig de 10 års ansvar for skjulte fejl, mangler og skader i boligen.

En tilstandsrapport er afgørende for boligens værdi

Der er mange ting, der har indflydelse på en boligs værdi. Det er dog ikke alle, der er klar over, at en tilstandsrapport også er med til at bestemme boligens værdi. Den giver nemlig ikke blot åbenhed omkring den fysiske tilstand af den givne bolig, men er også med til at vurdere, om boligen er prisen værd, som den er udbudt til af ejendomsmægleren.

Hvad det betyder er, at en tilstandsrapport, der indeholder mange K3’ere og UN’ere er med til at trække ned i boligens værdi. Modsat vil en rapport, der er fyldt med rene IB’ere give boligens pris et skud i vejret. Som sælger kan det derfor også være en klar fordel at have en tilstandsrapport, såfremt alt er i skønneste orden, da det booster boligens værdi.

En tilstandsrapport må dog maksimalt være et halvt år gammel. Hvis du skal sælge en bolig, du flyttede ind i for 5 år siden, så kan du ikke bruge den rapport, der blev udarbejdet dengang. Hvis den er ældre end et halvt år, så betragtes den nemlig som ugyldig. Det er til hver en tid sælgers ansvar at få udarbejdet en tilstandsrapport, så den er tidssvarende.

Hvordan fornyes en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport skal fornyes efter 6 måneder. Det kan du gøre ved at tage kontakt til den bygningssagkyndige, der har udfærdiget den første tilstandsrapport. Hvis vedkommende ikke længere er bygningssagkyndig, skal du tage kontakt til en anden, der laver en ny rapport til fuld pris. Er der tale om en fornyelse ved samme sagkyndige er honoraret mindre.

Er en tilstandsrapport nok, hvis jeg skal sælge boligen?

Skal du sælge din bolig, så er det ikke nok at få udarbejdet en tilstandsrapport. Det er nemlig blot én ud af de dokumenter og vurderinger, du enten bør eller forpligtet til at få udfærdiget, hvis du skal sælge din bolig. Det er eksempelvis altid obligatorisk at få udfærdiget et energimærke i denne forbindelse, der viser hvor energiøkonomisk den givne bolig er.

Et energimærke er noget, du kan få tildelt i forbindelse med udarbejdelse af enten tilstandsrapporten eller en elinstallationsrapport, der – på lige fod med tilstandsrapporten – ikke er krævet, men dog er en god idé at få udarbejdet. Prisen for et energimærke kan variere, men de skal altid holde sig inden for maksimumprisen fastsat af Energistyrelsen.

Ligesom en tilstandsrapport altid skal udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig, så er det et krav, at en elinstallationsrapport bliver udarbejdet af en autoriseret elinstallatør. Rapporten er ikke obligatorisk, men den er dog med til at illustrere åbenhed. Den indeholder en vurdering af boligens elinstallationer baseret på samme karakterskala.

Kan man klage over afgørelserne?

Hvis du ikke er helt tilfreds med de afgørelser, den byggesagkyndige er kommet frem til, så er det faktisk muligt at klage. Der er ikke garanti for, at du får noget ud af det, men det er et forsøg værd. Hvis du ønsker at klage over enten din byggesagkyndige eller tilstandsrapporten, skal det ske til Disciplinær- og Klagenævn for Beskikkede Byggesagkyndige.

Få 3 tilbud hos 3byggetilbud.dk

Få den bedste tilstandsrapport pris i din by

Jylland:

• Kolding
• Vejle

Fyn:

• Odense

Sjælland:

• Greve

Hvad koster en tilstandsrapport?

En pris på en tilstandsrapport kan variere meget, da der er mange faktorer, som er afgørende for udfaldet af prisen. Disse faktorer er både størrelsen på boligen samt, hvornår huset er bygget.

Hvert år i januar måned fastsætter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet desuden en højeste pris for tilstandsrapporter. Du kan her finde en vejledende rettesnor for tilstandsrapportpriser, så du kan få en fornemmelse for, hvad det koster:

Hus under 5 år på:

• 0 – 100 m2 koster omkring 3.500 kr.
• 101 – 250 m2 koster omkring 4.000 kr.
• 251 – 350 m2 koster omkring 4.600 kr.
• Over 350 m2 koster fra 4.600 kr.

Hus over 5 år på:

• 0 – 100 m2 koster cirka 3.900 kr.
• 101 – 250 m2 koster cirka 4.500 kr.
• 251 – 350 m2 koster cirka 5.100 kr.
• Over 350 m2 koster fra 5.100 kr.

Tilstandsrapport sommerhus:

• 0 – 130 m2 har en pris på omkring 3.500 kr.
• Over 130 m2 har en pris fra 3.500 kr.

Tilstandsrapport ejerlejlighed:

Det koster omkring 4.000 kr. for en tilstandsrapport for en ejerlejlighed.

Hvor længe gælder en tilstandsrapport?

Når du har fået lavet en tilstandsrapport, er den gældende i et halvt år. Hvis du ikke har fået solgt din bolig inden for det halve år, kan du få fornyet tilstandsrapporten. Du skal blot huske at få dette gjort, inden tilstandsrapporten udløber. En fornyet tilstandsrapport gælder så i yderligere 6 måneder. Det koster dig mindre at få fornyet tilstandsrapporten, end da du fik lavet den første gang.

Gyldighedsperioden for en tilstandsrapport træder i kraft den dag, den byggesagkyndige indberetter rapporten. Dette skal gøres senest 14 dage efter, at boligen er gennemgået, og rapporten derved er blevet udfærdiget.

Hvem laver tilstandsrapport?

Det er en byggesagkyndig, som udarbejder tilstandsrapporter. En byggesagkyndig har en baggrund fra en byggeteknisk uddannelse, som eksempelvis ingeniør eller lignende og mindst 5 års erfaring inden for de seneste 10 år.

Er disse kvalifikationer i orden skal en byggesagkyndig gennemføre et kursus i huseftersynsordningen, som afsluttes med en skriftlig eksamen.

Hvad skal en tilstandsrapport indeholde?

Når du får lavet en tilstandsrapport for et sommerhus, en ejerlejlighed eller et hus, er det standard, at den indeholder disse tre ting:

• Den byggesagkyndiges informationer om boligeftersynet og karakterer for bygningsdelene.
• Sælgers bemærkninger og informationer i forhold til eventuelle skader på boligen.
• Bygningskonstruktioner og informationer om ejerskifteforsikring.

En tilstandsrapport skal afdække alle skader, fejl og mangler, der er:

• Brud, som eksempelvis kan være revnede tagsten.
• Lækager, som eksempelvis kan være utætte fuger på badeværelset.
• Deformeringer, som eksempelvis kan være trækonstruktioner, der er skæve.
• Svækkelser såsom råd i træ.
• Revner, som kan være sætningsskader i boligens facader.
• Ødelæggelser såsom et ødelagt gulv.

Med en tilstandsrapport i hånden bliver du oplyst om, hvad der kunne være bedre ved boligen. På denne måde kan du nemmere tage stilling til, om boligen er noget for dig eller ej. Du skal være opmærksom på, at mange tilstandsrapporter indeholder typiske fejl for en bolig. I forbindelse med et salg er det også en god idé at finde en pris på ejerskifteforsikring, der dækker fejl og mangler.

Hvor lang tid gælder en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport gælder fra den dag, som den byggesagkyndige har indberettet den og seks måneder frem i tiden. Har du brug for at forlænge dens gyldighed, kan dette sagtens lade sig gøre, hvis det sker, inden den er udløbet.

Herved gælder den i yderligere seks måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det koster et mindre beløb at få en tilstandsrapport fornyet.

Du kan også få en førsynsrapport, så du har chancen for at gennemgå kladden til tilstandsrapporten og udbedre de fejl og mangler, der er.

Hvad er en K3 tilstandsrapport?

Ved et boligeftersyn giver den byggesagkyndige karakterer i forhold til boligens tilstand. Der er seks former for karakterer, som alle er byggetekniske vurderinger:

• IB = Ingen bemærkninger: Boligen er i fin stand.
• K0 = Kosmetiske bemærkninger: Overfladiske ting som blot giver et mindre pænt indtryk.
• K1 = Mindre alvorlige skader: Det er skader, der ikke har indflydelse på selve bygningsdelene eller bygningens funktion.
• K2 = Alvorlige skader: Medfører svigt af bygningsdelenes funktion inden for en kort tidsramme, men vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.
• K3 = Kritiske skader: Medfører svigt af bygningsdelens funktion inden for en kort tidsramme, og som risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.
• UN = Bør undersøges nærmere: Denne karakter fremkommer, når den byggesagkyndige ikke er i stand til at vurdere omfanget af en skade, da de er skjulte. Det kan derfor være, at skaden ingen betydning har, eller den kan være meget kritisk. Skaden bør derfor undersøges nærmere.

En K3 tilstandsrapport er altså en rapport, der indeholder mange K3’ere. Selvom skaderne kan synes alvorlige, er det ikke ensbetydende med, at en udbedring af en K3’er er dyrere end en K2’er.

Hvad koster et energimærke?

Hvert år d.1. januar er der en pristalsregulering for, hvor meget en energimærkning af en bolig må koste. Det vil altså sige, at priserne kan ændre sig hvert eneste år, hvorfor det er værd, at du holder dig opdateret vedrørende dette.

De forskellige priser på et energimærke skal desuden nedsættes, hvis:

• Ejendommen er opført efter 1. januar 1980.
• Der foreligger et energimærke udført i henhold til energimærkningsreglerne fra 1. september 2006.
• Energikonsulenten har modtaget målfaste tegninger med information om rørlængder og dimensioner samt om isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner.

Hvad koster det at købe hus?

Når du skal købe et nyt hus, er der en række udgifter, du skal af med i forbindelse med købet. Det største beløb, du skal af med, er naturligvis udbetalingen og selve lånet. Men derudover kommer der også andre udgifter, som afhænger henholdsvis af lånebeløbets størrelse og boligens købspris.

Det er derfor forskelligt, hvad det koster at købe et hus. Her er et lille overblik:

• Medmindre du kan købe huset kontant, skal du have et lån.
• Du skal have penge til udbetalingen. Dette beløb varierer.
• Lånet skal tinglyses. Det koster et gebyr på omkring 1.660 kr. samt 1,5 % af lånebeløbet at få tinglyst et pantebrev.
• Skødet skal tinglyses. Det koster en afgift på 0,6 % af boligens købspris samt omkring 1.660 kr. i gebyr.