De fleste sætter pris på billig opvarmning af hjemmet. Er det også en prioritet for dig, så er jordvarme et ideelt valg. Jordvarme udnytter solens opvarmning af jorden til at opvarme din bolig. Det koster ganske vist en del at få anlagt et jordvarmeanlæg, men det har tjent sig selv hjem inden for ti år.
Et jordvarmeanlæg er ikke blot en billig, men også miljøvenlig energikilde. Anlægget kan både varme din bolig og brugsvand op. Benytter du på nuværende tidspunkt en dyrere varmekilde (fx olie eller el), kan du opnå en stor besparelse ved at skifte til jordvarme. I samme ombæring vil du belaste klimaet i mindre grad.
Dit CO2-udslip estimeres til at være 50 – 70 % lavere end ved brug af andre opvarmningsmetoder. Endvidere kan du typisk halvere din nuværende varmeregning.
Få 3 gratis tilbud på et jordvarmeanlæg
Pris på jordvarmeanlæg: Hvad koster jordvarme?
Det koster en del penge at anlægge et jordvarmeanlæg. Både slanger, pumpe og udgravning er bekostelige. Den endelige pris afhænger bl.a. af størrelsen på dit hus, men også om anlægget er til et eksisterende eller nyt hus. Prisen afhænger ligeledes af, hvordan det er muligt at grave anlægget ned.
Bor du i et almindeligt parcelhus på 130 m2, skal du forvente, at etablering af et komplet jordvarmeanlæg vil koste dig mellem 120.000 kr. og 140.000 kr.
Hvordan fungerer jordvarme?
Et jordvarmeanlæg fungerer på relativt simpel vis. Det fungerer ved, at der lægges slanger med frostvæske i jorden på din grund. Typisk bruges din baghave til dette formål. Det er dog nødvendigt, at det er et sted, hvor solen stråler rammer jorden, da slangerne ellers ikke opvarmes.
Frostvæsken varmes op af den varme, som solen afgiver til jorden. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er varme jorden på kolde dage. Slangerne kan derfor indsamle varme året rundt. Væsken varmes op til en temperatur på 4 – 5 grader.
Når førnævnte temperatur er opnået, føres væsken ind i boligen. I boligen er der installeret en varmepumpe, der sørger for at filtrere varme og væske fra hinanden. Dernæst sendes varmen videre rundt i boligen.
Sådan føres varmen gennem varmepumpen
En varmepumpe er på størrelse med et normalt køleskab. Derfor er det relativt nemt at finde plads til det. I de fleste tilfælde placeres den i bryggerset eller kælderen. Hele anlægget er elektronisk styret, hvorfor det er en hurtig og nem proces. Alle varmepumpe er bestående af følgende fire dele:
- Fordamper – Optager varmen fra frostvæsken
- Kondensator – Afgiver varmen
- Kompressor – Hæver temperaturen
- Drøvleventil – Regulerer mængden af frostvæske
Når den opvarmede frostvæskes sendes ind i varmepumpe, omdannes den til damp af fordamperen. Det er denne proces, der udløser den energi, der er blevet opsamlet i jorden. Efterfølgende føres energien videre til kondensatoren, som afgiver varmen til kompressoren.
I kompressoren bliver trykket øget, hvilket medfører, at temperaturen stiger yderligere. Til sidst afleveres din varme til centralvarmeanlægget. Frostvæsken fortsætter dog sin rejse. Når den har afgivet varmen, har den en temperatur på ca. -2. Dernæst løber den tilbage i slangerne i jorden, hvor processen startes forfra.
Hvad koster jordvarme i drift?
Et jordvarmeanlæg er i stand til at producere tre gange så meget energi, som det selv bruger. Derfor kan det tjene den oprindelige jordvarmeanlæg pris hjem på blot ti år. For hver kW, der bruges til at hive varme ud af frostvæsken, afleverer anlægget 3 – 3,5 kW varme. Du kommer dog ikke udenom at bruge penge på strøm.
Til trods for udgifterne til strøm, er den typiske besparelse på 50 – 60 % af din nuværende varmeregning. Det er dog kun gældende, såfremt du på nuværende tidspunkt varmer op med oliefyr, fjernvarme eller naturgas. Her bør det bemærkes, at der er forskel på priser på strøm, som har indflydelse på jordvarmens driftsudgifter.
De lave driftsudgifter medfører, som nævnt, at de store udgifter forbundet med etableringen er tjent hjem i løbet af ti år. Du kan desuden alliere dig med en rådgiver, der beregner, hvor hurtigt det kan tjene sig hjem, inden du etablerer. Derved har du en horisont for, hvornår dine penge er hjemme.
Hvordan vælger jeg et optimalt jordvarmeanlæg?
Når du skal udvælge et jordvarmeanlæg, bør du især holde øje med det, der hedder årsnormen. Det er nemlig et udtryk for, hvor meget energi, den er i stand til at levere i forhold til, hvor meget energi, den skal bruge til at producere varmen.
Des højere årsnormen er, des mere effektivt er anlægget. Det betyder, at de bedste jordvarmeanlæg har en høj årsnorm. Skal anlægget bruges til at varme radiatorer op, skal årsnormen ligge på 2,9 til 3,5. Hvis det skal bruges til gulvvarme, skal den være mellem 3,2 og 3,8.
Hvordan anlægges jordvarme?
Slangerne til jordvarme skal graves ned i nærheden af huset. I de fleste tilfælde graves de ned i din have. Det kan dog også være et andet sted på din grund. Et sådant anlæg fungerer bedst i en fugtig, lerholdig jord. Det skyldes, at fugten leder solens varme bedst.
Derfor vil anlægget ikke fungere nær så effektivt, hvis din grund primært består af meget sandet jord. Før du beslutter dig for, hvorvidt jordvarme er det rette valg, er det en god idé at få vurderet, hvorvidt jorden på din grund egner sig til jordvarme. Dette skal du have en ekspert til at gøre.
Som udgangspunkt skal anlægget graves ned, men er dette ikke muligt, er det i stedet muligt at lægge det på bunden af en sø. Det kræver selvfølgelig, at du har en sø på din grund. Det er dog de færreste, der har det i Danmark, hvorfor det kun er i fåtal, at sådanne løsninger bliver udført.
Hvor mange meter slange skal der bruges til jordvarme?
Som udgangspunkt skal der bruges 1,5 – 2 meters lange pr. m2 bolig, der skal varmes op. Slangerne skal ligge med 1 – 1,5 meter imellem. Derved kommer dit anlæg til at fylde 3 – 4 m2 for hver m2 bolig, det skal kunne varme op. Har du et hus på 130 m2, skal du bruge 195 – 260 meter slange til at varme huset op.
Sæt dig også ind i gældende lovgivning – klik her.