Udluftning af radiator

Udluftning af radiator
Andreas Thomsen

Skrevet d. 24. august 2021 af Andreas Thomsen

Står du over for at skulle udlufte din radiator, men er du i tvivl om, hvordan man gør? Eller vil du vide mere om, hvordan man ved, at det er ved at være tid til, at radiatoren skal udluftes? Så er du kommet til det helt rette sted.

Her i artiklen gennemgår vi alt, hvad du skal vide om, hvordan man tømmer en radiator for luft. Herunder kigger vi også nærmere på, hvornår det skal gøres, hvorfor det skal gøres, og hvilket værktøj du skal have til rådighed. Afslutningsvis giver vi dig også et godt råd til, hvordan du kan få en fagkyndig til at hjælpe med udluftningen, hvis ikke det er noget, du har mod på eller kan gøre selv.

Når du er færdig med at læse, skulle du meget gerne være blevet meget klogere på, hvordan du griber det an, når du har luft i din radiator. Hvis du fortsat har tvivlsspørgsmål eller ikke føler dig sikker på, hvad du skal gøre for at løse problemet, er vores anbefaling, at du kontakter en professionel, der kan klare opgaven for dig.

Tegn på, at radiatoren skal udluftes

Der er ingen grund til at udlufte en radiator, hvis ikke der er nogle problemer med den. Det er heldigvis relativt enkelt at identificere, hvornår der er behov for at lufte den ud. Der er nemlig nogle forskellige tegn, som du kan holde øje med. Hvis de viser sig, kan det betyde, at der er luft i radiatoren.

Nedenstående liste opsummerer kort de tegn, som du skal holde øje med, og vi vil efterfølgende uddybe dem en smule, så du ved lige præcis, hvad du skal være opmærksom på.

  • Skvulpe- eller rislelyde
  • Ujævn temperaturfordeling

Der kan komme mange lyde fra en radiator; især hvis man bor i en ældre etageejendom. Men det er ikke dem alle, der er tegn på, at der er luft i radiatoren. Du skal specifikt være opmærksom på skvulpe- eller rislelyde; altså nogle lyde, som minder om dem du ville høre, hvis du hældte vand i et rør.

Dertil kan det være en udmærket idé regelmæssigt at køre hånden over toppen på radiatoren. Her skulle temperaturen gerne være jævnt fordelt, så den er lige varm alle steder. Hvis der er luft i radiatoren, vil der dog være nogle områder, der er koldere end andre, da det varme vand i radiatoren ikke vil kunne løbe der, hvor der er luft.

Hvorfor skal man udlufte sin radiator?

Det er som sådan ikke kritisk, at der er luft i radiatoren i den forstand, at det ikke som sådan er til skade. Men det betyder, at radiatoren ikke varmer korrekt, simpelthen fordi den overskydende luft blokerer for vandet i radiatoren.

Man bør derfor udlufte sin radiator for at sikre, at den kommer til at fungere optimalt igen, og dermed også varmer rummet optimalt. Samtidig kan det være vældig irriterende at skulle lytte til diverse mislyde fra radiatoren, så om ikke andet bør man udlufte den for at slippe for disse.

Sådan lufter man en radiator ud

Det er heldigvis relativt enkelt at udlufte en radiator, og det er faktisk noget som alle kan gøre – i hvert fald som udgangspunkt. Det taler naturligvis også for, at man bare får problemet løst med det samme, selvom det måske i virkeligheden ikke er generende.

Nedenstående trin-for-trin guide fortæller dig, hvordan du udlufter din radiator. Hvis du følger disse trin, burde det ikke tage lang tid at udlufte radiatoren:

  1. Skru helt op for varmen på radiatoren forud for udluftningen. Dette vil automatisk frigøre luft fra vandet, så du senere skal lufte mindre ud.
  2. Luk for cirkulationspumpen i boligen, og vent længe nok til, at luften samler sig i toppen af radiatorerne. Hvis du bor i etageejendom, er dette muligvis ikke en mulighed. Spring da dette trin over.
  3. Find luftskruen (også kaldet ventilen), som typisk vil være placeret på modsatte side af radiatoren end termostaten.
  4. Hold en klud eller andet under skruen for at opfange vand, der måtte ryge ud af radiatoren, når du løsner for ventilen.
  5. Drej forsigtigt skruen mod uret (løsn den) med en papegøjetang eller en luftskruenøgle for at åbne for ventilen.
  6. Lad luften sive ud indtil du ser vand og luk straks for skruen igen.
  7. Tænd for cirkulationspumpen igen.

Det er fremgangsmåden, når du skal udlufte en radiator. Du bør naturligvis først tænde for cirkulationspumpen igen, når du har udluftet alle de radiatorer, der skal udluftes i boligen.

Udluftning af radiator uden ventil

Hvis du har en radiator uden ventil eller luftskrue, kan du naturligvis ikke udlufte den på samme måde, som det er beskrevet ovenfor. I dette tilfælde er den bedste mulighed for at tømme den for luft, at skrue helt op for varmen og lade den stå i 1 til 2 uger.

Det kommer naturligvis til at kunne mærkes på varmeregningen – og det er muligvis også noget, der er bedst at gøre om vinteren, så du ikke kombinerer det med 25 graders varme og fuld sol udenfor.

Årsagen til, at denne metode fungerer er, at ilten i vandet langsomt forsvinder, jo varmere det bliver. Mængden af luft i radiatoren reduceres altså, og dermed kan du langsomt, men sikker udlufte din radiator uden ventil.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du har gang i udluftning af en gammel radiator, da disse i nogle tilfælde ikke har en udluftningsventil.

Hvilket værktøj skal man bruge til at lufte en radiator ud?

Du slipper ikke helt for at skulle finde værktøjet frem, når du skal i gang med radiator udluftning. Først og fremmest skal du have en klud eller en bøtte, der kan holdes under udluftningsventilen på radiatoren, så du ikke får beskidt vand fra radiatoren ud på dit gulv, møbler, tæpper eller vægge.

Dernæst bør du også have en papegøjetang eller en såkaldt luftskruenøgle til at løsne og spænde luftskruen på radiatoren. En papegøjetang (også kaldet polygriptang eller vandpumpetang) kan bruges til de fleste luftskruer, mens en luftskruenøgle som regel kun fungere til nyere radiatorer.

Lad os kort opsummere med en liste over det værktøj, som du skal bruge, når du skal udlufte en radiator, så der kun er vand tilbage i den:

  • Klud, bøtte eller andet til opsamling af vand
  • Polygriptang, luftskruenøgle eller universalnøgle til at løsne udluftningsventilen

Overvej at betale en fagkyndig for at tømme din radiator for luft

Ovenstående proces med at få luft ud af en radiator er relativ enkel, og det er noget, de fleste kan klare, hvis de er forsigtige og grundige. Det er dog også en opgave, der involverer, at man piller ved radiatorer med vand i, og det kan for nogle være en anelse skræmmende.

Derfor er det meget almindeligt, at man bestiller en VVS’er til at komme og tømme radiatorerne for luft. De er typisk ganske effektive, og kan som regel klare opgaven på ganske kort tid. Samtidig vil de også have mere forstand på, hvorvidt det rent faktisk er luft i radiatoren, der er problemet, eller om der skal andet end en udluftning til.

Hvis du gerne vil have en VVS’er til at komme og lave radiator udluftning hjemme hos dig, kan du indhente tilbud på opgaven her og spare dig selv for både penge og bekymringer.