Håndværkerfradrag

For at sætte gang i økonomien og for at få danskerne til at vedligeholde deres huse og så videre, har man indført et håndværkerfradrag (også kaldet servicefradrag). Helt konkret går det ud på, at du kan få fradrag for nogle af de ydelser, som du betaler dig fra i hjemmet. Det kan eksempelvis være rengøring eller udskiftning af vinduer.

Selvom det er almindelig kendt, at håndværkerfradrag er en ting, der eksisterer, er der rigtig mange, der glemmer at udnytte det – også selvom de rent faktisk har brugt penge på en håndværker.

Derfor gennemgår vi her i artiklen, hvordan du kan gøre brug af et håndværkerfradrag, hvilke ydelser der er dækket af et fradraget, og hvor meget fradraget egentligt lyder på.

Forhåbentligt betyder det, at du går herfra klogere på, hvad et håndværkerfradrag er, hvilke regler, der gælder, og hvornår der er frist for indberetning.

Hvad er håndværkerfradrag?

Som sagt er håndværkerfradrag en måde, hvorpå du kan komme til at betale mindre i SKAT, hvis du gennem det forgange år, har betalt regninger for serviceydelser eller håndværkerydelser i hjemmet.

Der gælder et forskelligt fradrag for de to typer af ydelser, og vi giver derfor her separate eksempler på, hvilke former for opgaver, der går ind under de to hovedkategorier.

Serviceydelser dækker eksempelvis over:

  • Almindelig rengøring i hjemmet
  • Vinduespudsning ud- og indvendig
  • Pasning af børn
  • Almindeligt havearbejde

Håndværkerydelser dækker i stedet over ting som:

  • Energibesparende forbedringer
  • Installation af solceller og varmeanlæg
  • Klimasikring
  • Udvendigt malerarbejde
  • Installation af tyverialarm eller bredbånd

Her er der altså tale om ting, der forbedrer boligen – især med et miljømæssigt syn på tingene. Det er altså ikke alle håndværksmæssige opgaver, der automatisk giver fradrag. Håndværkerfradraget skulle nemlig gerne være en motivation til at forbedre boligen, så den fremadrettet får en mindre negativ påvirkning på miljøet.

Du kan læse meget mere om præcis hvilke ydelser, der er dækket af håndværkerfradraget på SKATs hjemmeside. Og nej – en af disse er desværre ikke nyt tag, selvom man skulle tro, at det ville gå under energibesparende forbedringer.

Håndværkerfradrag, hvor meget?

Satserne for håndværkerfradrag ændrer sig typisk fra år til år. Det betyder, at hvert år vil du typisk kunne få et lidt højere håndværkerfradrag end du kunne i det foregående.

Nedenstående tabel viser, hvor meget håndværkerfradraget er i indeværende år og de kommende år:

2019 12.200 kroner
2020 12.500 kroner
2021 12.800 kroner*
2022 13.200 kroner*

* = Estimat (endnu ikke officielt)

Vi kan lave en lignende tabel for servicefradraget, som gælder førnævnte serviceydelse som eksempelvis børnepasning og rengøring:

2019 6.100 kroner
2020 6.200 kroner
2021 6.300 kroner*
2022 6.500 kroner*

* = Estimat (endnu ikke officielt)

Det vil altså sige, at man i 2020 kan få et samlet håndværkerfradrag pr. person på 18.700 kroner. Det er dog vigtigt, at du husker, at det ikke betyder, at du skal betale 18.700 kroner mindre i skat.

Et fradrag betyder nemlig, at du ikke betaler skat af fradragets beløb. For håndværkerfradraget gælder det, at værdien svarer til nogenlunde 26 procent. Det betyder med andre ord, at hvis du har fået et fradrag på 10.000 kroner, så sparer du omtrent 2.600 kroner i SKAT.

Hvis du selv vil lave en beregning for, hvor meget du kommer til at spare i SKAT ved brug af håndværkerfradraget, så kan du bruge følgende formel:

UDGIFTER TIL ARBEJDSLØN * 0,26 = BESPARELSE I SKAT

Hvilke regler gælder for håndværkerfradraget?

Der er et par regler, der skal overholdes, før du kan trække håndværkerydelser eller serviceydelser fra i SKAT som en del af håndværkerfradraget.

Den første regel er naturligvis, at det kun gælder for bestemte ydelser. Vi nævnte nogle af dem i et tidligere afsnit her i artiklen, hvor vi også linkede til SKATs hjemmeside, hvor du kan se samtlige ydelser, der er dækket af håndværkerfradraget.

Den næste regel er, at det naturligvis skal foregå efter bogen gennem en CVR-registreret virksomhed. Du kan altså ikke få fradrag for håndværkerydelser eller rengøringsydelser, hvor du har betalt sort (altså hvor det ikke bliver indberettet til SKAT).

Eftersom, at du skal kunne bevise, at du har betalt for ydelsen, skal den foregå elektronisk. Det vil sige, at du skal have betalt enten med din betalingskort, med MobilePay eller via netbank. Betalingen må altså ikke foregå med kontanter.

Dertil skal du huske at gemme al den dokumentation, som du har for, at arbejdet er blevet udført. Det kan virke omsonst, men skulle du blive udtaget til en stikprøve, ville det være ærgerligt, hvis du lige havde smidt regningen og anden dokumentation ud.

Endelig skal du være opmærksom på at håndværkerfradraget ikke gælder for udgifter til materialer eller andet. Det er udelukkende gældende for arbejdsløn inklusive moms. Sørg derfor for at håndværkeren har udspecificeret på fakturaen, hvad der udgør arbejdsløn, og hvad der udgør øvrige omkostninger.

Frist for indberetning

Hvis du ønsker at udnytte håndværkerfradraget fra det foregående år, skal håndværkerens ydelse senest være betalt sidste dag i februar året efter. Herefter skal fradraget senest indberettes til SKAT via TastSelv den 1. september.

Det vil altså sige, at hvis du eksempelvis har fået udført arbejde, der er dækket af håndværkerfradraget, så skulle du senest have betalt den 29. februar 2020. Herefter har du helt indtil den 1. september til at indberette fradraget til SKAT, hvilket gøres via TastSelv på SKATs hjemmeside.

Når du skal indberette håndværkerfradraget, så er det relativt enkelt. Du skal blot gennemgå følgende proces:

  1. Log ind på TastSelv på skat.dk
  2. Vælg punktet Indberet servicefradrag (håndværkerfradrag) eller Ret årsopgørelsen
  3. Vælg rubrik 460
  4. Indtast de relevante informationer i lommeregneren, og lad den udregne fradraget for dig

Det er hurtigt overstået, og du har nu sparet en masse penge i SKAT, samtidig med, at du har sluppet for rengøringen eller foretaget forbedringer på din bolig.

Kan man deles om et håndværkerfradrag?

Du tænkte måske over, at vi tidligere i artiklen nævnte, at håndværkerfradraget gælder pr. person. Det vil altså sige, at man har 18.700 kroners fradrag pr. person og ikke pr. husstand.

Det betyder, at hvis man har en fællesudgift i en bolig (eksempelvis, hvis man er flere, der deles om en lejlighed), kan hver person få fradrag for den del af regningen de har betalt.

De skal blot kunne dokumentere, at de hver især har betalt X antal kroner til håndværkeren eller til personen, der har betalt hele regningen. Har man foretaget betalingen elektronisk enten som bankoverførsel eller via MobilePay, så er det dokumentation nok, selvom man kun har én fælles faktura.

Man kan dog ikke nyde godt af håndværkerfradraget, hvis ikke man kan bevise, at man har bidraget til at betale udgifterne til den pågældende håndværkerydelse eller serviceydelse. Dette gælder også, hvis der er hjemmeboende børn over 18.

Bor man sammen med sin ægtefælle eller en samlever, og man har fællesøkonomi, kan man dog godt dele et fradrag, selvom den ene part har betalt hele regningen. Det vil altså sige, at hvis man er to, der er gift, vil man i stedet tilsammen have adgang til et håndværkerfradrag, der svarer til det dobbelte af en persons håndværkerfradrag.

Har du spørgsmål til alt dette, og gerne vil sikre dig, at alt bliver gjort korrekt, så kan du altid kontakte SKATs kundeservice på telefon, chat eller e-mail. Så kan de rådgive dig til den korrekte måde at gøre tingene på.

Leave a Reply