Opsætning af varmtvandsbeholder

Opsætning af varmtvandsbeholder
Andreas Thomsen

Skrevet d. 24. august 2021 af Andreas Thomsen

Hvis det er tid til at anskaffe sig en ny varmtvandsbeholder, så skal den naturligvis også opsættes. Men hvordan er det nu lige med opsætning af en varmtvandsbeholder? Må man opsætte den selv? Hvor skal den stå? Hvor ofte skal den skiftes?

Alt dette får du svar på her i artiklen, der lige netop handler om opsætning og montering af varmtvandsbeholdere. Vi går i dybden med gode råd til, hvor sådan en varmtvandsbeholder skal placeres i boligen, samt hvor længe man kan forvente, at der bliver ved med at være liv i beholderen.

Vi går naturligvis også i dybden med selve monteringsdelen; for er det noget, man må gøre selv? Det korte svar er nej. Det kræver nemlig en autoriseret installatør. Det kan du læse mere om senere, men vi kan allerede nu berolige dig med, at du også får et par gode råd med på vejen i forhold til, hvordan du får opgaven klaret til en skarp pris.

Der er altså rigeligt at gå i gang med at læse, og vi håber naturligvis, at du går herfra klogere på, hvordan du skal tackle en forestående opsætning af en varmtvandsbeholder i dit hjem.

God fornøjelse!

Hvor skal en varmtvandsbeholder opsættes?

En varmtvandsbeholder kan i princippet placeres hvor som helst i huset, det er blot et spørgsmål om, hvor meget rørføring det kræver. I realiteten er det naturligvis mest oplagt at placere den i nærheden af eksisterende rørføring, hvor det er nemt at koble den på.

Hvis det samtidig kan blive et sted, hvor beholderen er tæt på den hane, bruser eller andet vandudtag, hvor der oftest tappes varmt vand, så er det perfekt. Årsagen er sådan set ganske enkelt; jo kortere der er fra varmtvandsbeholderen til udtaget, jo mindre varme taber vandet undervejs til hanen.

En varmtvandsbeholder skal også gerne være i nærheden af et gulvafløb, og så skal den naturligvis altid placeres sådan, at der er plads til, at den kan blive vedligeholdt og serviceret. Det bemærkes også, at en varmtvandsbeholder ofte skal monteres lodret, hvilket også kan sætte nogle begrænsninger i nogle hjem.

Mange vælger at få opsat deres varmtvandsbeholder i husets bryggers. Det er ikke nødvendigvis altid tættest på det oftest benyttede tappested, men til gengæld er beholderen ude af syne, og vil typisk også være i nærheden af både gulvafløb, rørføring og så videre.

Hvor ofte kan man forvente, at en varmtvandsbeholder skal udskiftes?

Når man skal ud at investere i en ny varmtvandsbeholder, og dermed også får brugt nogle penge på selve opsætningen, så er det naturligvis udmærket at vide, hvor lang tid man kan forvente, at sådan en beholder holder.

Det er som bekendt ikke verdens billigste køb, så derfor vil du sandsynligvis også blive glad for at høre, at det ikke er hver 10. år, at du skal stå med de samme udgifter og det samme bøvl med at få din varmtvandsbeholder skiftet.

Nej, faktisk kan flere og flere varmtvandsbeholdere nøjes med at blive skiftet hver 30. år. Rent statistisk set betyder det i bund og grund, at det er de færreste danskere, der kommer til at skifte varmtvandsbeholder mere end én gang i det samme hjem.

Det kan heldigvis gøre det lidt mere attraktivt at få udskiftet sin varmtvandsbeholder, især når man finder ud af, at det kan have en vis gavn i forhold til både komforten og varmeudgifterne derhjemme.

Det bemærkes dog også, at hvis man gerne vil være lidt konservativ med sin budgetlægning, så kan man overveje at regne med en levetid på 15 år til 30 år. Det er et bredt spænd, men på den måde, kan man tage højde for eventuelle fejl eller problemer, der kunne opstå gennem årene.

Montering af varmtvandsbeholder: Kan man gøre det selv?

Vi har allerede løftet sløret en smule for det, men lad os kort komme ind på det igen. Mange er interesserede i at høre, om selv må klare den forestående montering af varmtvandsbeholder i deres hjem. Svaret er ganske enkelt nej.

Det er en af de opgaver, som kræver en autoriseret installatør, hvilket betyder, at det skal være en autoriseret VVS’er, der kommer og tilslutter din varmtvandsbeholder. Det er nemlig tilslutningen til husets øvrige VVS-anlæg, der kræver, at man har den korrekte uddannelse. Ellers er det simpelthen ulovligt.

Det betyder også, at du ikke bare sådan lige kan fjerne din gamle varmtvandsbeholder. Det kræver nemlig også en autoriseret installatør, da den naturligvis skal afkobles fra selvsamme system, som den nye beholder skal tilkobles.

Du kunne i teorien få en fagkyndig til at komme og afkoble den gamle beholder, hvorefter du selv får den fjernet og får stillet den nye i position, hvorefter du kan få vedkommende til at tilslutte den nye varmtvandsbeholder.

Få en autoriseret installatør ud til at klare opgaven

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet ville spare dig for nogen penge. Ligesom med meget VVS, så er montering af varmtvandsbeholder et af de steder, hvor det nok er bedst at indse, at der skal kompetente og veluddannede kræfter til, så du kan få velfungerende varmt vand i boligen uden problemer.

I øvrigt sparer det også dig selv for en masse arbejde og en masse besvær. Det vil samtidig sjældent være en tidskrævende eller stor opgave for en autoriseret installatør; nærmest tværtimod. Udskiftning af varmtvandsbeholdere er uden tvivl en rutineopgave for mange i branchen, og derfor heller ikke et problem for dem at fikse hurtigt.

Ofte vil de kunne hjælpe med at afmontere og skille sig af med den gamle varmtvandsbeholder, samtidig med, at de selv sørger for at opsætte den nye. Det betyder med andre ord, at du ikke behøver at løfte en finger, og det er altså absolut noget, der er værd at tage med, hvis ellers, at du spørger os.

Indhent tilbud på opsætning af varmtvandsbeholder og spar penge

Det behøver dog ikke at koste en bondegård, bare fordi der skal en autoriseret installatør ud til at klare opsætningen af en ny varmtvandsbeholder. Hvis ellers du undlader at vælge den første og bedste mand til at klare opgaven, er der nemlig mulighed for at spare dig selv for nogle penge.

Det forholder sig nemlig sådan, at det sjældent er den første, der også er den bedste. Det gælder mange steder i livet – også, når det kommer til valg af håndværker. Heldigvis er det i dag utrolig nemt at indhente tilbud på den samme opgave fra flere forskellige virksomheder, og det er lige netop det, som du bør gøre.

Ved at sende en opgavebeskrivelse til flere forskellige autoriserede installatører, der kan klare opgaven, modtager du en række gratis og uforpligtende tilbud på at få opgaven udført. Herefter vil du i ro og mag kunne gennemgå hvert tilbud og sammenligne de enkelte tilbud på kryds og tværs.

Her bør du især kigge efter ting som:

  • Priser
  • Garantier på udført arbejde
  • Eventuelle forsikringer
  • Assistance med indkøb
  • Rådgivning
  • Hvornår arbejdet kan udføres
  • Hvor hurtigt arbejdet kan udføres
  • Anmeldelser fra tidligere kunder

Der er mange ting, som kan og bør spille en rolle i din endelige beslutning – de ovenstående er blot nogle af dem. Uanset hvilket tilbud du vælger, så kan du vide med dig selv, at du har taget en beslutning på et oplyst grundlag, og dermed kan du være helt rolig ved, at du har valgt den bedste installatør til opsætning af varmtvandsbeholder hos dig.